Menu

CIK - Hvidovre IF

image
18. oktober 2015 kl. 13:50
CIK damesenior

Lørdag tog CIK's damer imod Hvidovre. Hvidovre har haft svingende resultater, men er med i toppen og vi selv ligger fint omkring midten. Det ville være synd at sige at opgøret bød på champagnebold, tværtimod ramte vi absolut ikke dagen og var under pres i store dele af kampen.

En pragtpræstation af Denise på mål gjorde at vi ikke kom bagud. Denise skal også ha' credit for at vi på mirakuløs vis kommer foran. Hun sætter spillet hurtigt igang til Maria der ligger på kanten, som sætter fart på og skaber en 3 mod 2-situation. Maria spiller Laura på midten, Laura dribler udenom deres forsvar og spiller den med inderside videre til Ditte som er helt fri med målmanden og sparker den ind i det korte hjørne. Ganske uretfærdigt, men et mål er et mål og det gav os et boost. 2. halvleg er væsentligt bedre og spillet er mere sammenhængende, men vi har stadig vanskeligheder ved at stoppe Hvidovres angreb.

Med små 10 minutter igen får Hvidovre et hjørnespark. Et godt indlæg passerer gennem opdækningen og en spiller fra Hvidovre kan lidt for let sætte en inderside på og bolden går forbi en chanceløs Denise. Kampen ender 1-1, hvilket vi kan være tilfredse med set over hele kampen. Det er en kamp vi skal lære af og der er helt sikkert noget at arbejde