Menu

CIK1 - Real I’ Hôpital

image
10. april 2017 kl. 16:56

Kampreferat CIK 1. herresenior

CIK- Real I’ Hôpital 1-3 (0-1)

Mål: Daniel Fixen

Kort: Oliver Olsen (2xgult), Papa (gult), Dorian (gult) og Sebastian Jensen

Kampens spiller: Karl

Trøjesponsor: Ingen

 

CIK 1. herresenior skulle spille deres første turneringskamp efter en sejrsrig vinterpause, så optimisme var stor forud kampen mod rækkens bundprop, som på daværende tidspunkt kun havde vundet én enkelt kamp. Masser af tilskuere og god stemning på lægterne. Dejligt med en så god opbakning!

For at gøre en lang historie kort spillede vi uden ide og omtanke. Vi var for langsomme i vores opspil og reagerede frem for at agere på banen. Det betød, at vi kom for sent i mange tacklinger og vores frustration blev kun større jo længere kampen skred frem. Real er et ok hold, men bestemt et hold vi burde være i stand til at slå på en normal dag! Vi får det første gule kort allerede efter ca. 15 min og må spille 10 mod 11. Nærmest simultant med at det første gule ophører, får vi det andet. Endnu 10 min i undertal. Vi laver et klodset straffe, som på trods af at modstanderens fod hænger og hopper lidt, var det meget svært ikke at se et straffe i den situation. Bagud 0-1 ved pausen får vi nye dessinger af træneren, som ønsker mere af alt.

2. halvleg bliver lidt bedre og vi begynder at komme først på mange af boldene. Vi får et fortjent straffe, som Fixen eksekverede på fornem vis. Resten af kampen havde vi et godt overtag, men kom kun få gange til større chancer. Efter en dybdebold sparker de bolden ind til 1-2 og troen forsvinder lidt hos de blå. I de sidste 10 min får vi tre gule kort og må spille 8 mod 11 mand. De scorer lidt heldigt på frispark, da den bliver rettet af i muren.

Det er en kamp vi hurtigt skal glemme og så skal vi have tre point i næste kamp, som er mod FC Randoms. De ligger nr. 4 og med en sejr kan de komme op på 2. pladsen. Uden tvivl en svær kamp i vente, men CIK har for vane at spille som Liverpool. Vi tager fra de gode og giver til de dårlige. Kampens spilles tirsdag d. 11/4 på Kløvermarken kl. 18.30.

 

 

Luk