Menu

Endnu en oprykning!

image
16. juni 2018 kl. 09:55
Vores 2. Herresenior rykker op i serie 4

I torsdags, d. 14/6, vandt 2. Herresenior 1-0 ude over FB13, hvilket resulterede i endnu en oprykning til CIK. Peter Larsen blev målscorer på et fantastisk mål fra 30 meter.

Det er indtil videre i denne sæson blevet til 6 sejre og 2 nederlag og dermed 18 point til havnens drenge.

I sidste runde af puljen har FB15 stadig chancen for at overtage 2. pladsen, men fortvivl ej! Da de er udeblevet fra en eller flere kampe er de ikke oprykningsberrettiget. Ligeledes kan FC ESPM ikke rykke op, da de er et nyopstartet 1. hold. Dette betyder altså, at CIK 2. Herresenior "vinder" oprykningsspillet og er sikret en plads i serie 4 fra næste sæson.

Stort tillykke til holdet og trænerstaben.

Træner Mads Rasmussen har sat et par ord på oprykningen, sæsonen og truppen:

"Vi har arbejdet benhårdt for at opnå det resultat, som vi nu høster frugten af. Vi forsætter arbejdet og knokler videre i samlet flok. Vi går en spændende sæson i møde med masser af nye udfordringer.

Vi har fået en rigtig stærk trup, som spiller hinanden gode og som tror på det til det sidste. Alle mand arbejder hårdt og gør deres bedste i alle kampe."

Kom ud og sig tillykke når CIK 2 møder FC ESPM i sæsonens sidste kamp på fredag d. 22. Kampstart er klokken 18.30 på Kløvermarken.

SVDB