Menu

Kort nyt - juli/august

image
29. august 2017 kl. 09:42

Kort nyt fra seniorafdelingen
Jakob Halvorsen er tiltrådt igen som træner for 1. Herresenior. Efter en god opstart henover sommeren, vandt CIK 1 sæsonåbningen mod BK Olympia med 3-0. Målet til 1-0 blev scoret af Boris Qvist på straffespark, hvor målene til 2-0 og 3-0 blev sat ind af Brian Jensen. Kampens spiller blev debutanten Johan Ploug-Soerensen. Der har været mange fremmødte til træning og moralen er høj.

2. holdet har også fået tilgang af nye spillere. De tabte desværre deres første turneringskamp, men dog til et bedre hold. Der er god intensitet til træning og god stemning.

Damesenior har desværre mistet spillere henover sommeren. Humøret er dog stadig rigtig højt. Der er altid plads til nye spillere på holdet, så du/I er meget velkomne til at komme og træne med et par gange, for at se om det er noget for jer. 
Har du lyst til at spille for CIK damesenior kan du kontakte træner Daniel Mouritsen Sømmerly på +45 42 55 26 01 eller Julie Skouby på +45 28 25 42 85

Kort nyt fra ungdomsafdelingen
Vores ungdomshold er så småt gået i gang med turneringerne og stemningen er god på de respektive hold.
Årgang 04/05 leder fortsat efter en træner.

FANT
I løbet af de næste par uger vil vi i samarbejde med Fant (Football for a new tomorrow) indsamle jeres brugte fodboldudstyr til velgørenhed i et af verdens fattigste lande, Sierra Leone.
Læs mere om dette på: http://www.cik-fodbold.dk/nyheder/seneste-nyt/don%C3%A9r-dit-gamle-fodboldudstyr-til-velgoerenhed/ eller www.fant.dk

Vores nye klubhus på Kløvermarken
Vi er godt igang med at lave det nye klubhus vi har fået tildelt på Kløvermarken. Hvis der er nogle dygtige håndværkere med CIK hjerte, der kan hjælpe os, ville vi blive meget glade. I kan henvende jer til enten Jeanne Voigt på jeannevoigt@ymail.com eller Sebastian Andresen på cik.formand.fodbold@gmail.com

Klubhuset:



Luk