Menu

CIK - SC Amager

image
Oliver Olsen
20. september 2017 kl. 19:28
Kampreferat fra kampen mod SC Amager d. 9/9 - 2017. CIK 1. herresenior

 I kampen mod SC Amager gjaldt det for os om at komme tilbage på sejrskurs, efter et skuffende resultat weekenden forinden. Det blev dog langt fra en ønskestart på kampen for os, og efter omkring 10-15 minutters spil, fandt vi os selv nede med både et mål og en mand (gult kort).

Vi udviste dog den nødvendige coolness i situationen, og formåede at ride stormen af, med sikker boldomgang og kontrol i de 10-minutters spil i undertal. Da vi igen bliver fuldtallig – fortsætter vi med at sidde på kampen – og inden dommeren når at fløjte til halvleg står den 2-1 til havnens drenge (mål af Brian og Karl).

Efter at have styret mere eller mindre hele 1 halvleg, formåede vi ikke at tage teten på samme måde i 2. halvleg – en halvleg der bliver en rodet affære. En meget duel præget 2 halvleg giver i slutningen et par store chancer i hver ende, men ingen af holdene formår at omsætte chancerne, og resultatet står ved 2-1!

 

3 point i tasken og nu videre til næste kamp.   

Luk