CIK når finalen i Costa Brava Cup

CIK havde både et U13 og et U14 hold med i påskens Costa Brava Cup på den spanske middelhavskyst
Til lydens den danske nationalhymne gik CIK’s U14 drenge på banen til finalen i Costa Brava Cup, hvor de mødte Londerzeel fra Belgien.
Finalen blev en tæt kamp, som det belgiske hold desværre vandt 2-0 efter først at være kommet foran på et lidt uheldigt og hårdt dømt straffespark.
Selv om skuffelsen over finalenederlaget sad tungt i drengene i timerne efter finalen, var der stolthed på hjemturen over at kunne bringe endnu et trofæ hjem til klubhuset.
CIK havde to af klubbens ungdomshold med i turneringen i Spanien, som var en fantastisk oplevelse for både spillere og trænere. Vi regner med at være afsted igen til næste år, hvor vi håber på flere pokaler.